Kritikken flyder efter Israels angreb mod Rafah.
De sidste 24 timer er Instagram blevet oversvømmet med én special slags små opslag - såkaldte stories. Du har måske selv set eller delt det. Det viser, hvad der ligner et AI-genereret billede af en flygtningelejr med ordene ”Alle øjne på Rafah” skrevet med kæmpe hvide bogstaver i midten.
I skrivende stund er billedet delt flere end 41 millioner gange. Billedet er en hentydning til Israels angreb på Rafah, det område i Gaza, der grænser op til Egypten.
Ligeledes har der ifølge the Guardian være talrige demonstrationer verden over til fordel for Rafah.
Men hvad er det, der lige nu sker i Rafah, som vækker så stor international bevågenhed og fordømmelse?
Advarsler om blodbad
Rafah er en by beliggende ved grænsen til Egypten i den helt sydlige del af Gaza, og siden krigens start har over én million palæstinensere ifølge FN søgt tilflugt i byen.
1. maj tog Israel operativ kontrol over Rafahs grænseovergang til Egypten.
Efterfølgende er palæstinenserne blevet beordret evakueret fra flere dele af den by, de ellers var flygtet til.
I mellemtiden er bombardementer og militære operationer i området kun blevet intensiveret.
Allerede 4. maj advarede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ligesom flere andre NGO’er om, at en offensiv i Rafah risikerede at føre til "et blodbad".
Selv USA, der gennem krigen har vist sig som en af Israels største støtter, fremlagde en rød linje for Israel som følge af Israels indrykning mod Rafah.
9. maj udtalte Præsident Joe Biden til CNN, at USA vil standse en række forsendelser af amerikanske våben til Israel, hvis Benjamin Netanyahu beordrer en større invasion af byen Rafah.
Ligeledes anmodede Den Internationale Domstol fredag Israel om at stoppe indrykningen i Gaza, og Hamas om at frigive gidslerne, uden at nogen af anmodningerne blev efterlevet.
Teltlejr blev bombet
Trods formaninger fra store dele af verdenssamfundet, har Israel den seneste måned intensiveret angrebet på Rafah, og 26 maj, søndag, bombede Israel en teltlejr for internt fordrevne palæstinensere, der ellers var blevet erklæret for sikkert område af Israel selv.
Mindst 45 mennesker blev ifølge Gazas sundhedsmyndigheder dræbt under angrebet, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Og angrebet gik ikke umærket hen. Det fortæller William Schomburg, der er leder af Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC) i Gaza, til Sky News.
Et Røde Kors felthospital i Rafah oplevede nemlig søndag en høj tilstrømning af patienter.
Da patienterne ankom til felthospitalet, havde patienterne ifølge Schomburg "forfærdelige skader", herunder blandt andet granatsår, alvorlige forbrændinger og eksplosionstraumeskader.
Røde Kors-folkene udførte den aften adskillige operationer, fortæller Schomburg. Overfor Sky News advarede han om, at felthospitalets kapaciteter hurtigt vil blive overfyldt, hvis angrebene mod Rafah forsætter.
- Vi holder ud, men situationen er uholdbar, og den er uacceptabel, siger han.
Ifølge Israel skulle søndagens angreb være målrettet Hamas og to Hamas-leder skulle være blevet dræbt.
Angrebet kom, efter at Hamas søndag for første gang i fire måneder sendte raketter mod Tel Aviv. Ingen blev dræbt under angrebet.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu har efterfølgende sagt, at angrebet i Rafah ikke havde til formål at forårsage civile ofre.
- På trods af vores yderste indsats for ikke at skade ikke-kombattanter, gik noget desværre tragisk galt, sagde han ifølge Reuters i en tale i parlamentet.
Mange kritikere
Netop søndagens angreb i teltlejren har været katalysator for mange af de reaktioner, vi ser nu både på sociale medier og fra store internationale aktører.
Blandt andet har Frankrigs præsident Emmanuel Macron på X opfordret til våbenhvile efter angrebet.
- Jeg er forarget over de israelske angreb, der har dræbt mange fordrevne i Rafah. Disse operationer skal stoppe. Der er ingen sikre områder i Rafah for civile palæstinensere, skriver han.
Også FN's generalsekretær António Guterres har på X kritiseret Israels angreb:
- Jeg fordømmer Israels handlinger, der dræbte snesevis af uskyldige civile, som kun søgte ly fra denne dødelige konflikt. Der er ikke noget sikkert sted i Gaza.
Efter angrebet har mange ngo’er ligeledes opfordret til øjeblikkelig våbenhvile. En af dem er Læger uden Grænser.
- Civile bliver massakreret. De bliver skubbet ind i områder, de fik at vide, ville være sikre, for derefter at blive udsat for ubarmhjertige luftangreb og hårde kampe, siger Læger uden Grænsers generalsekretær Chris Lockyear i en pressemeddelelse tirsdag.
Under et pressemøde i Washington tirsdag understregede John Kirby, talsperson i USA's forsvarsministerium, at billederne fra søndagens angreb i Rafah var ”hjerteknusende” og ”forfærdelige”, men at Israel er i deres gode ret til at gå efter Hamas.
Talspersonen opfordrede dog Israel til at gøre mere for at beskytte uskyldige liv.
I forholdt til hvorvidt Israel har krydset USA’s røde linje, fortalte John Kirby, at Israels ageren stadig ligger indenfor, hvad USA kan acceptere.
- Vi har ikke set dem (Israel, red.) gå ind med store enheder, et stort antal styrker i formation, i en koordineret manøvre mod flere mål på landjorden. Dét ville være en omfattende landoffensiv, sagde John Kirby.
Var blevet advaret
Hvorfor det netop er søndagens angreb, der i særdeleshed har sendt både sociale medier og internationale aktører på barrikaderne, skyldes ifølge TV 2-korrespondent Benjamin Kürstein først og fremmest angrebets omfang.
- Det angreb, der var i weekenden, havde voldsomme konsekvenser. Det er lige præcis det, Israel var blevet advaret mod af store dele af verdenssamfundet og måske vigtigst af deres største allierede, USA, siger Benjamin Kürstein, der gennem flere år har dækket Mellemøsten for TV 2.
Korrespondenten tilføjer, at reaktionerne formodeligt også er et udtryk for netop utilfredshed over, at Israel forsætter offensiven i Rafah på trods af alle advarslerne.
- Samtidig er det vanskeligt at operere i Rafah, fordi det ligger på grænsen til Egypten. Egypterne er nogle af dem, der har advaret mest højlydt om den her situation. Både fordi det sker på deres grænse, og fordi de er bange for, at flygtninge fra krigen søger mod dem, siger Kürstein.
Tirsdag mødtes FN’s sikkerhedsråd til et hastemøde om situationen. Inden dagen var slu*t cirkulerede et resolutionsforslag fra Algeriet om øjeblikkelig våbenhvile og frigivelse af de sidste gidsler. Det skriver flere medier, herunder Reuters, der har set forslaget.
Freden lader vente på sig
Men et resolutionsforslag om våbenhvile er nok alligevel ikke lige om hjørnet, mener Benjamin Kürstein.
- Vi har været der en del gange før. Der er mange lande, der har fremsat resolutionsforslag. Det er dog ikke lykkedes til dato at blive enige om ordlyden, siger han og tilføjer:
- På nuværende tidspunkt virker det usandsynligt, at man kan lave en tekst, som hele sikkerhedsrådet kan se sig selv i.
Han peger i særdeleshed på USA’s meldinger om, at Israel endnu ikke har overtrådt den røde grænse, USA har opstillet for dem.
- USA mener ikke, at Israel er gået ind i Rafah i det omfang og i en skala som den, amerikanerne advarede mod.
Ifølge korrespondenten kan man dog også se, at Israel lytter til amerikanerne og har tillagt sig en anden fremgangsmåde i angrebet på Rafah.
- Det betyder ikke, at det ikke er voldsomt, hvad der foregår, men det er mere målrettet.
Israels nationale sikkerhedsrådgiver, Tzachi Hanegbi, mener da heller ikke, at kampene i Gaza lige i øjeblikket har udsigt til at stoppe.
Tværtimod siger han ifølge Reuters onsdag, at han forventer, det vil forsætte minimum året ud.
Sikkerhedsrådgiveren påpeger ifølge mediet, at det israelske militær nu kontrollerer 75 procent af bufferzonen ved grænsen til Egypten og sigter mod at kontrollere det hele.
Ifølge rådgivere er det for at forhindre Hamas i våbensmugling.
Trods de lange udsigter til en reel våbenhvile, kom der dog onsdag en lille åbning for et kig til tiden efter krigen.
På et pressemøde i Moldova opfordrede den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken Israel til at få lavet en plan for tiden efter krigen - noget Israel hidtil har afvist.
Blinken advarede om, at fraværet af en plan kunne udløse lovløshed og kaos. Samtidig pointerede han, at situationen er yderligere vanskelig, fordi Hamas ifølge ham er tæt indviklet i de civile.
- Dette understreger nødvendigheden af at have en plan for dagen efter, for i mangel af en plan for dagen efter vil der ikke være en dag efter, sagde Blinken.
)
